Italienske luksusvine til danskernes ganer

DISTINTO Vinimport brænder for den gennemarbejdede vin, der får smagsløgene til at synge. Med en forkærlighed for italienske vine har de samlet et bredt udvalg af vine til enhver smag, som leveres til kvalitetsbevidste danskere over hele landet. Det skal være nemt at nyde smagen af original, italiensk vinkunst, og i DISTINTO’s online katalog finder du inspiration til den næste flaske til vinkælderen.

Vinimport fra Italien siden 2002

DISTINTO Vinimport ledes til daglig af Jonas Fogh og Christian Madsen, som deler en stor kærlighed for vin og et ønske om, at gøre de mest velsmagende, italienske mærker tilgængelige for den brede danske befolkning. Firmaet har eksisteret siden 2002, hvor en brændende interesse for italiensk kultur – særligt deres vine – dannede grundlag for webshoppen www.distinto.dk.

DISTINTO Vinimport er en del af DISTINTO Gruppen Aps. Gruppen fungerer både som konsulentvirksomhed for italienske og danske vinfirmaer, og som importvirksomhed af primært italienske vine. De tilbyder derudover et mindre udvalg af vine fra andre europæiske lande, ligesom afdelingen DISTINTO Food importerer forskellige specialiteter fra Italien.

Webshoppen er foretrukken leverandør af italienske vine og specialiteter til en række danske restauranter, virksomheder, hoteller, forretninger mm., og henvender sig ligeledes til private – dog kun ved vine og ikke ved fødevarer.

Kvalitetsvin fra hele verden

Hos DISTINTO er de meget bevidste om at finde de rette samarbejdspartnere. Udvalget af italienske vine er importeret fra nøje udvalgte italienske producenter, som lever op til kravene om lækker smag og kvalitet. Vinene hentes fra hele verden, bl.a. Tyskland, Australien, Frankrig, Spanien og Sydafrika, men har altså en klar overvægt af italienske vine.

De italienske vine er primært importeret fra landets tre mest attraktive vinregioner, Piemonte, Veneto og Toscana, som har stået for nogle af de mest populære vine gennem tiderne. Derudover finder du vine fra bl.a. Sicilien, Basilicata, Puglia og Trentino-Alto. Vinsortimentet i online kataloget er i konstant udvikling og følger løbende de krav, der opstår på det danske marked af kvalitetsvine. Smag selv i deres vinbar, Il Senso, i Gothersgade i København:

 Filosofi om den unikke smagsoplevelse

Hos DISTINTO har de en klar holdning om, hvad der gør en god kvalitetsvin, og som besøgende vil du opleve fordelene ved et udvalg, der lever op til teamets højeste forventninger.

For det første er det essentielt, at den importerede vin er tro mod de forhold og traditioner, der gør sig gældende for det område i Italien, den er fremstillet i. Det vil sige, vinens DNA og typicitet skal matche de druer, der findes i produktionsområdet. På den måde kan du være sikker på, at din Barolo smager og føles som en Barolo skal, og en Chianti som en Chianti skal. Vinene skal smage autentisk, og man skal kunne smage forskellene de forskellige typer imellem – så du kan få den optimale smagsoplevelse.

Et andet vigtigt element når en ny vin skal vælges, består i produktets naturlighed. Hos DISTINTO holder de af den naturlige vin, og gør oprør med discountmarkedets udbud af vine, der hverken byder på et sundt indhold eller en god smagsoplevelse. Det betyder meget, at den vin vi hælder i kroppen har sjæl og identitet, og er fremstillet på en naturlig måde uden syntetisk manipulering. Du finder både økologiske og ikke økologiske, certificerede og ikke-certificerede, samt biodynamiske og deciderede naturvine i udvalget.

Endeligt går teamet hos DISTINTO meget op i, at specialisere sig på markedet. Deres specialisering og dygtiggørelse sørger for, at de kan holde sig fremme i feltet på markedet, og tilbyde dig det bedste fra verdens vinproducenter.