Når du skal oprette en hjemmeside, er der meget, du skal have styr på. Noget af det første, som du skal tage stilling til, er hvilket webhotel du vil bruge. Webhotellet kan siges at være der, hvor din hjemmeside er placeret. Selvom det virker som, at en hjemmeside bare svæver frit i universet, har du brug for at få opbevaret filerne til for eksempel tekst, billeder, grafik og video et sted. Det er der, hvor webhotellet kommer ind i billedet. 

Du har i dag mulighed for at vælge mellem en række forskellige webhoteller. Det gør også, at det kan være svært at bestemme sig for, hvilket der er det rigtige for dig. Du kan selvfølgelig gå udelukkende efter pris, men som med alt andet hænger pris og kvalitet jo sammen. Hvis det er et webhotel til din virksomheds hjemmeside, som du er på udkig efter, vil det næppe være en holdbar løsning, at du ikke vælger et webhotel, hvor du kan være sikker på, at der ikke er særlig meget nede tid på det.

For at gøre det nemmere for dig at finde frem til det rette webhotel, kan du bruge webhotel-guiden.dk. De har links til en række danske og internationale webhoteller, og de kommer med en udførlig guide til, hvordan du kan vælge det rette webhotel. Som med alt andet, du skal vælge her i livet, handler det jo om, at du vælger det, der passer til dine behov. Der er ikke en one-size fits all løsning. 

Det skal du overveje, når du vælger webhotel

Vi kan slet ikke skrive en lige så fyldestgørende guide her, som du finder på webhotel-guiden.dk, men vi kan komme med nogle bud på, hvad du skal tænke over, når du skal vælge et webhotel. Først og fremmest skal du overveje, hvor meget nedetid du kan leve med. Alle webhoteller kan have svært ved at vise din hjemmeside fra tid til anden. Driver du din egen hjemmeside, har du brug for, at der er så lidt nedetid som overhovedet muligt. Er det en hjemmeside til privat brug, vil du typisk kunne acceptere, at der er mere nedetid på den. 

Lidt i samme boldgade bør du også tænke over, hvor meget trafik du regner med, der kommer til at være på din hjemmeside. Det er vigtigt, at webhotellet kan understøtte din hjemmeside, hvis der er meget trafik på den. Hvis webhotellet ikke kan det, kan din hjemmeside ende med at gå ned. Det kan jo være katastrofalt for din virksomhed. Når du starter en hjemmeside op, kan du selvfølgelig altid starte med at vælge en mindre pakke, men hvis du forventer, at der kommer til at være meget trafik, så sørg for at vælge et webhotel, hvor der er mulighed for, at din hjemmeside kan vokse. 

Derudover bør du også overveje, om du vil have en dansk- eller engelsksproget kundeservice. Mange bruger i dag udenlandske webhoteller, fordi de er billigere. Det er selvfølgelig en helt legitim grund til at vælge dem, og de kører som regel upåklageligt. Du skal bare være opmærksom på, at deres kundeservice jo så også er på engelsk. Hvis du ikke har det godt med det, kan det være værd for dig at vælge et dansksproget webhotel. 

 

Comments are closed.

Post Navigation