Hvordan finder du nemmest ledige domæner?

editorial

Har du besluttet dig for, at du endelig vil starte på den virksomhed, du altid har drømt om? Så er og bliver det et must, at du selvfølgelig kan præsentere din vision og dine produkter eller ydelser online. Derfor har du sikkert også en interesse i at få lavet en hjemmeside, så potentielle kunder kan læse mere. Men før du når så langt, så skal du have fingrene i et domæne. 

I jagten på et domæne vil du opleve, at der allerede er navne, som er optaget. Spørgsmålet er derfor også, hvordan du kan finde frem til et ledigt domæne, du kan købe og bruge. Det får du forskellige bud på herunder. For det er selvfølgelig vigtigt, at det navn du er blevet lun på også er tilgængeligt. 

Sådan finder du ledige domæner 

Start med at lave en søgning på Google

Du kan hjælpe dig selv ekstra godt fra start, hvis du starter med at søge helt konkret efter ledige domæner på Google. I løbet af ganske få sekunder vil du få listet forskellige firmaer op, hvor du både kan undersøge domæners tilgængelighed og hvor du også kan købe domæner. 

I din jagt efter det domæne, du gerne vil have, så kan du opleve, at det præcise domæne du måtte ønske, allerede er taget – og hvad gør du så? Hvis det er alfa og omega, at du får fingrene i det domæne, du har sat dig for, så kig gerne på de alternative forslag, som kommer op i forbindelse med navnet. Der kan nemlig være forskellige måder, domænenavnet kan skrives på, som du kan benytte dig af. 

Skulle du ramme ind i en mur, hvor det slet ikke er muligt at få det navn, du ønsker, så kan du desværre være nødt til at kigge dig om efter et andet navn. Ellers kan du også forsøge dig ad med at kontakte ejeren af domænet og høre ind til muligheden for, at du kan købe det, så det kan blive dit i stedet.

Gå ind på en domæneudbyders hjemmeside

Udover at du selvfølgelig kan lave en Google-søgning efter et ledigt domæne, så kan du også vælge at hoppe direkte ind på en domæneudbyders hjemmeside. Alle disse udbydere vil nemlig have tilknyttet en søgefunktion, hvor du i løbet af ingen tid kan undersøge, hvordan du står stillet med dit ønskedomæne. 

Hvis du starter med at følge disse to simple trin, så kan du ret hurtigt finde frem til ledige domæner, som kan blive dine i løbet af ingen tid. Du kan derfor også få gang i den hjemmeside, du formentlig også skal have lavet. 

Hvad skal du betale for et domæne? 

Når det kommer til prisen for ledige domæner, så vil du opleve, at der kan være stor forskel, alt efter hvilken udbyder du vælger at gå med. Det kan derfor også godt svare sig, at du bruger tid på at sammenligne priserne ved forskellige firmaer. På den måde kan du nemlig få den skarpeste pris – for der er selvfølgelig ingen grund til at betale for meget.