Alkoholbehandling med et individuelt sigte i rolige omgivelser
Du er med stor sandsynlighed mindst én gang i dit liv stødt på en person i din familie eller i din nære omgangskreds, som sloges med et svært alkoholmisbrug. Alkoholisme er nemlig blandt de mest udbredte former for afhængighedsbetinget misbrug i Danmark. Dette skyldes til dels, at alkohol er et stof, som på én gang har en berusende og døvende effekt, og dermed er som skabt til virkelighedsflugt. Samtidig er alkohol nemt at få fat på – det kræver ikke en recept, og sælges i nærmest alle dagligvare butikker, kiosker og supermarkeder. Og alkohol er en temmelig indgroet del af danskernes kultur. Vi drikker alkohol til fester og ved hyggelige sammenkomster – mange nyder endog en øl eller et glas vin til maden i hverdagen – og så kan det hurtigt blive alt for nemt at falde i et misbrug.
Hvad gør et alkoholmisbrug ved et menneske?
Hvis blot det var et spørgsmål om at opnå beruselse på daglig basis, var der ikke det store problem ved et lidt for højt indtag af alkohol. Men som oftest forholder det sig sådan, at rusen er et middel til at holde andre, større problemer på afstand – og at selve misbruget faktisk skaber problemer i stedet for at løse dem. Større mængder alkohol over en længere periode kan nedbryde et menneskes personlighed. Og når misbruget tager over, kan det medføre social isolation og menneskelig deroute. Den misbrugsramte vil skubbe alt fra sig, som betyder noget – venner, kolleger, familie – og kan i sidste ende miste både job og bolig, fordi økonomiske og arbejdsmæssige forpligtelser bliver uoverskuelige.
Få alkoholbehandling, før det er for sent
På Behandlingscenter Søby Park tilbydes behandlinger af alle former for misbrug – herunder alkoholisme – med grundlag i Minnesota modellen. Hos Behandlingscenter Søby Park kan den misbrugsramte i løbet af et fem ugers forløb opnå afklaring og styrke til at opbygge et liv uden misbrug og afhængighed.