Man ender med at blive et helt outdoor menneske!
Det kan imponere for andre og ikke mindst en selv, hvor forandret et menneske man kan ende med at blive, specielt når man ikke havde set det komme, eller det befinder sig i den diametrale modsatte ende af spekteret for, hvad man kan lide at lave.
Måske er ens interesser egentlig mest at spille computerspil på sofaen, og det med at være udenfor begrænser sig til, når man skal til og fra arbejde; man ejer ikke engang en have, for man brokker sig altid over, at enten er det for varmt, så er det for koldt; der er kryb, det larmer og meget andet.
Men en dag får man et tilbud om at komme på en overlevelsestur, og man kan godt mærke, at man trænger til at opleve noget nyt og prøve sig selv af, så i et svagt øjeblik ender man med at sige ja til det tilbud.
Man fortryder det hurtigt, men man kan ikke være bekendt at bakke ud nu.
Outdoorlivet viser sig at være noget for en
Starten er ikke den fedeste, men der viser sig en proportionel udvikling med at være udenfor, hvor man hurtigt finder ud af, at man har naturtalent for den slags, og man faktisk befinder sig i ens rette element her.
Tingene kommer naturligt til en, og man lærer finter fra andre, og man finder på ting at gøre selv.
Man anskaffer sig Fjällräven bukser, fordi man ved, at den slags er gode at have på udenfor under forskellige omstændigheder, og der er også mange andre, der bruger den slags.
Pludselig bruger man al ens fritid på at være ude, om det er vandreture i skoven, overlevelsesture i udlandet eller noget helt andet – så længe det sker ude i den fri natur!
Der er så sandelig lang tid siden, at man spillede computerspil.
