Ndt en praktisk guide til ikke-destruktiv prøvning

Ikke-destruktiv prøvning spiller en afgørende rolle i moderne industri. Når vi taler om NDT, handler det om at finde fejl og svagheder i materiale og svejsninger uden at ødelægge dem. På den måde kan virksomheder arbejde mere sikkert, reducere risiko for ulykker og samtidig spare tid og penge.

NDT bruges i alt fra energisektoren til offshore, byggeri, transport og fremstilling. Metoderne spænder fra simple visuelle kontroller til avanceret ultralyd og digital røntgen. Fælles for dem er, at de giver et indblik ind i materialet, uden at du behøver skære, bore eller på anden måde beskadige emnet.

Når kravene til kvalitet og sikkerhed stiger, stiger kravene også til de mennesker, der udfører NDT. Derfor er uddannelse, kurser og certificeringer blevet en fast del af hverdagen for mange svejsere, inspektører og kvalitetsmedarbejdere.

Hvad er ndt, og hvorfor er det så vigtigt?

NDT står for non-destructive testing, på dansk ikke-destruktiv prøvning. Kort fortalt er det en samling metoder, som bruges til at undersøge materiale, samlinger og svejsninger, uden at skade dem eller ændre deres funktion.

En kort definition kunne være:

NDT er teknikker, som afslører fejl, revner, porer eller andre uregelmæssigheder inde i eller på overfladen af et materiale, uden at emnet tages ud af drift eller ødelægges.

NDT er vigtig, fordi:

– du kan opdage fejl tidligt, før de udvikler sig til brud
– du undgår dyre produktionsstop og reparationer
– du lever op til lovkrav, standarder og kundekrav
– du dokumenterer kvaliteten af dit arbejde over for myndigheder og kunder

I praksis betyder det, at NDT ofte er et krav i projekter, hvor der er høje krav til sikkerhed. Det gælder blandt andet trykbærende udstyr, tanke, rørledninger, bærende konstruktioner og offshore installationer. Her kan selv små fejl få store konsekvenser, hvis de ikke opdages i tide.

De mest brugte ndt-metoder kort forklaret

Der findes mange NDT-metoder, og hver har sine styrker. Her er en oversigt over nogle af de mest anvendte teknikker og hvornår de bruges.

Magnetprøvning (MT)
Magnetprøvning bruges typisk på ferromagnetiske materialer som stål. Emnet magnetiseres, og magnetpulver lægges på overfladen. Hvor der er en revne eller anden uregelmæssighed, forstyrres magnetfeltet, og pulveret samler sig. Metoden er effektiv til at finde overfladerevner i svejsninger og komponenter.

Penetrantprøvning (PT)
Penetrantprøvning er velegnet til alle tætte materialer, både metaller og ikke-metaller. En farvet eller fluorescerende væske påføres overfladen og trænger ned i åbne fejl. Efter aftørring og udvikling ses fejl som tydelige markeringer. Metoden er enkel og bruges meget til svejsesømme og maskindele.

Ultralydprøvning (UT, TOFD, PAUT)
Ultralyd bruger højfrekvente lydbølger, der sendes ind i materialet. Refleksioner fra fejl eller grænseflader opfanges og analyseres.
– Klassisk UT er god til at måle tykkelse og finde indre fejl
– TOFD (time of flight diffraction) giver meget præcis højde- og positionsbestemmelse af revner
– PAUT (phased array ultrasonic testing) kan styre lydstrålen og lave detaljerede tværsnitsbilleder

Disse metoder bruges typisk til svejsninger i rør og plader, trykbeholdere og konstruktionsstål, hvor der kræves høj nøjagtighed og god dokumentation.

Radiografi (RT og digital røntgen)
Radiografisk prøvning bruger røntgen- eller gammastråling til at lave et billede gennem emnet. Tætte områder fremstår mørkere eller lysere afhængig af teknikken. Radiografi er særlig god til at finde porer, slagger og bindingsfejl i svejsninger.
Digital røntgen gør processen hurtigere og giver mulighed for at se og dele billeder med det samme, ofte i bedre kvalitet end klassisk film.

Visuel inspektion (VT)
Visuel prøvning lyder enkel, men er en af de mest anvendte metoder. Udføres den korrekt, opdager man mange fejl, før de kræver mere avancerede metoder.
En kvalificeret visuel inspektør bruger blandt andet lys, spejle, forstørrelse og simple måleværktøjer. Der kontrolleres for geometri, overfladedefekter, svejseprofil og overensstemmelse med krav i standarder og specifikationer.

Hvirvelstrømsprøvning (ET)
Hvirvelstrømsprøvning bruges især på elektrisk ledende materialer, typisk til overflade- og nær-overfladefejl. Metoden er velegnet til eksempelvis rør, varmevekslere, flykomponenter og tynde plader. Den har den fordel, at den ofte kan udføres hurtigt og uden meget forberedelse.

Uddannelse og certificering inden for ndt

Når NDT bruges til at dokumentere kvaliteten i kritiske konstruktioner, er kravene til faglighed høje. Inspektører og teknikere skal have både teoretisk viden og praktisk erfaring, og de skal kunne dokumentere deres kompetencer.

Her spiller NDT-kurser og certificeringer en central rolle. Typisk er kurserne opdelt efter metode, for eksempel:
– MT magnetprøvning
– PT penetrantprøvning
– UT ultralyd, inkl. TOFD og PAUT
– RT radiografi og digital røntgen
– VT visuel prøvning
– ET hvirvelstrømsprøvning

Kurserne dækker emner som materialelære, fejltyper, standarder, udstyr, kalibrering og praktisk udførelse. Deltagere lærer at planlægge en prøve, udføre den korrekt og tolke resultaterne, så de kan træffe sikre beslutninger.

Certificering efter internationale standarder, for eksempel EN ISO 9712, giver arbejdsgivere og kunder en tydelig sikkerhed for niveauet. Mange virksomheder kræver, at NDT-personale er certificeret på et bestemt niveau (Level 1, 2 eller 3) afhængig af opgavernes kompleksitet og ansvar.

For dig som arbejder med svejsning, kvalitet eller vedligehold, kan en målrettet NDT-uddannelse åbne nye jobmuligheder. Du bliver mere værdifuld for din arbejdsplads og stærkere stillet, når du skal dokumentere din faglighed i projekter med høje krav.

Hvis du vil arbejde seriøst med NDT-kurser og certificeringer, kan du med fordel kigge nærmere på nskas.dk og deres udbud af specialiserede forløb. Firmaet NSK har mange års erfaring med både undervisning og praktisk NDT i industrien.