Der hvor skrot hører hjemme skaber ikke altid enighed
Du ville nok næppe blive populær derhjemme, hvis du stolt kom hjem og sagde, at du havde købt en bunke skrot til familien!
For hvem kaster dog penge efter skrot? Skrot er jo noget, man skiller sig af med i forvisningen om, at man aldrig skal se det igen; og man kan jo ikke bruge det, for det ligger jo ligesom i ordet ‘skrot’, at det er noget ubrugeligt noget.
Her er det næppe alle, der er enige med dig, for skrot findes jo blandt andet hos skrothandlere, og her ligger det også i ordet, at skrot kan bruges til noget igen, selvom det angiveligt ikke skulle kunne bruges længere.
For når nogle mennesker ser nogle uduelige produkter, så er der måske andre, som aner en mulighed for potentiale, og det er det, som skrothandlere i næsten evigheder har skabt profit for, når de kan være mellemmand mellem dem, der smider ting ud, og dem, som gerne vil have fingre i det.
Men skrot kan jo også komme i flere forskellige størrelsesordninger, hvor man måske har noget skrot liggende omme i haven eller ude i et skur, hvor man påstår, at man agter at bruge det til noget en dag, fordi det garanteret kan bruges igen eller passer ind et sted.
Men skrot holder jo heller ikke evigt, og det skal gerne bruges, også selvom man forsøger at fikse lidt på det.
Og skrot er ikke godt naturen, så hvis man endelig har noget skrot liggende i haven, så er det med at få det indendørs, så det ikke slider på miljøet.
Er man ligefrem ude i at have en masse skrotbiler i Holstebro stående for lige at gribe fat i det eksempel, så bør man nok være virkelig ærlig med sig selv, om man skal sælge det for skrotprisen, fordi man ved, man ikke kommer til at bruge dem, og de er bare grimme at kigge på og forurener på grunden.
