Lær at bruge mindfulness i Sønderborg
Hvad er mindfulness?
Gennem de seneste år er mindfulness blevet et mere og mere kendt begreb. Men hvad er det egentlig, og hvordan bruger vi det?
Mindfulness er træning af sindet. Det er en måde hvorpå man kan komme i kontakt med sig selv og være til stede i nuet. Det handler om at acceptere sine tanker, følelser og kropsfornemmelser. Når man dyrker mindfulness med jævne mellemrum, bliver man styrket i at være mere nærværende. Man lærer desuden at skabe en indre ro, som man kan bruge i mange forskellige situationer.
Mange oplever stress i større eller mindre grad, enten på arbejdet eller med alle de daglige gøremål, der skal klares. Mindfulness er en god måde, hvorpå man kan tage en pause for at finde sin indre ro og genfinde sit fokus.
Mindfulness i Sønderborg
Hvis du vil lære, hvordan man kan bruge mindfulness i sin hverdag, tilbyder hypnoterapeut og foredragsholder Nicole Hertz undervisning i mindfulness i Sønderborg. Nicole Hertz anbefaler mindfulness af flere årsager. Det er en stor hjælp for mange, med et afbræk i en travl hverdag, hvor man giver sig selv en velfortjent pause ved hjælp af meditation og vejrtrækningsøvelser. Derudover ved vi fra en række undersøgelser, at mindfulness indirekte er med til at forebygge stress og livsstilssygdomme. Det kan hjælpe os til at opbygge en større ro, få mere overskud og øge koncentrationen.
Nicole Hertz har en stor viden omkring meditation og mindfulness. Hun deler gerne ud af sin viden og erfaring, da hun ved, hvor meget livskvalitet det kan give, når vi lærer at mærke os selv og få mere ro og overskud i hverdagen. Udover undervisning i mindfulness, arbejder Nicole Hertz med hypnose og samtaleterapi. I behandlingerne tager hun udgangspunkt i hver enkelt persons problemer og udfordringer. Nicole Hertz brænder for at hjælpe folk, der gerne vil lære at hjælpe sig selv.