Find din elektriker i Silkeborg online
Står du for at skulle bygge om, bygge til eller renovere i større omfang? Så bør du allerede tidligt i projektet alliere dig med en elektriker, som kan hjælpe med at anlægge de påkrævede installationer.
Kan jeg ikke bare selv trække ledninger?
Det korte svar er nej. Du må aldrig selv forsøge dig med at reparere eller omlægge de faste elektriske installationer i din bolig. Det er faktisk ulovligt – og det er der en rigtig god grund til.
Uanset hvor dygtig og erfaren en gør det selv mand, du mener at være, og hvor godt tjek du mener at have på strøm og elektricitet, vil der altid være arbejde som skal overlades til en autoriseret elektriker eller el installatør. Der er jo trods alt en grund til, at det kræver års træning og skoling at uddanne sig til elektriker. Og så er elektricitet ikke noget man skal spøge med.
Begår du som menigmand en fejl i forbindelse med elektriker arbejde, kan det få fatale konsekvenser for dig selv og andre. Du kan for eksempel risikere at starte en brand i de elektriske installationer. En sådan brand kan brede sig lynhurtigt og være endog meget svær at slukke – og kan således medføre utroligt store skader på såvel materiel som på menneskeliv.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvorledes en elektrisk brand med lynets hast kan ødelægge en hel etage ejendom. Og skulle den ved et lykketræf ikke forvolde skade på noget levende væsen, hænger du alligevel på en kæmperegning, idet dit forsikrings selskab næppe dækker omkostninger ved skader forårsaget af dit klamphuggeri. Så alt i alt kan det på ingen måde betale sig at spare på udgiften til en dygtig, autoriseret elektriker, når der skal laves om på de elektriske installationer.