Hjertesvigt – hvad er det, og hvordan lever man med det?

by
Hjertesvigt - hvad er det, og hvordan lever man med det?

Knap 11.000 danskere får hvert år konstateret hjertesvigt, og mere end 61.000 lever med diagnosen. Men hvad er det egentlig for en sygdom, og hvordan lever man med den, så livskvaliteten ikke forringes? 

Hvad betyder hjertesvigt?

Hjertesvigt er synonymt med den tilstand en person oplever, når hjertet ikke kan pumpe blod nok rundt i kroppen. Der er mange forskellige årsager til at hjertesvigt opstår, men uanset hvad, så er generne de samme – i større eller mindre grad.

Pludselig hjertesvigt kan opstå ud af det blå, men det er sjældent, at sygdommen dukker op fra den ene dag til den anden. Derimod udvikler hjertesvigt sig som regel over mange år. Det er en kronisk tilstand, der ikke går over igen, men den kan behandles med forskellige former for medicin, så livskvaliteten ikke forringes.

Symptomer på hjertesvigt

Jo bedre du kender sygdommen, des større er chancerne for at opdage den i tide – og ikke mindst for at lære at leve med den, hvis diagnosen allerede er stillet. Symptomerne opstår, fordi hjertes pumpefunktion er nedsat og derfor ikke pumper tilstrækkeligt blod rundt i kroppen, og de mest almindelige symptomer er:

– Åndenød i liggende stilling.

– Åndenød ved fysisk aktivitet.

– Fysisk udmattelse og træthed ved aktiviteter, der ikke tidligere har gjort dig træt.

– Irritationshoste.

– Trykken for brystet.

– Øget svedtendens.

– Kuldskærhed.

Hvis du oplever de nævnte symptomer, skal du kontakte din læge, så sygdommen kan fanges i opløbet. Med den rette behandling er det muligt at lindre generne og bevare livskvaliteten.

Følelser i forbindelse med hjertesvigt

At få konstateret hjertesvigt kan være en voldsom og følelsesmæssig oplevelse, der tærer på kræfterne. Både hos patienten selv, men også hos de pårørende. Det er ikke unormalt, at patienten rammes af angst eller frygt, ligesom depression ses hos omkring hver fjerde hjertepatient.

Oplever du følelsesmæssige udfordringer, som du selv har svært ved at overkomme, så er det vigtigt at kontakte lægen, så du kan få en henvisning til en psykolog. Det kan tage tid at vænne sig til at leve med hjertesvigt, men det er muligt at få livsglæden og ikke mindst livskvaliteten tilbage.

Medicin til hjertesvigtpatienter

De fleste patienter med hjertesvigt vælger at få behandling med medicin, da det hjælper kroppen og hjertet med at få det bedre – og dermed også psyken. 

Den enkelte patients sygdomsforløb og hjertesvigt vurderes af en specialist i hjertesygdomme, så den medicinske behandling tilpasses den specifikke patient. Efterfølgende vil medicineringen løbende blive justeret i takt med de forandringer, der ellers sker med kroppen.

 

Slap hud, poser under øjnene eller tunge øjenlåg?

by
Slap hud, poser under øjnene eller tunge øjenlåg?

Slap hud i ansigtet samler sig som regel omkring øjnene og giver tunge øjenlåg og poser under øjnene. Det skyldes primært, at huden med tiden mister sin elasticitet, hvilket giver for meget hud, fedt og muskler, der samler sig og bliver til hængende øjenlåg eller store poser. Med en øjenlågsoperation kan man fjerne det tunge, trætte udseende, så patienten i stedet får et frisk og veloplagt udtryk – og det er ikke så omfattende som det lyder.

Tunge øjenlåg kan reduceres

I nogle tilfælde er tunge øjenlåg medfødt, men som regel er det noget, der kommer med alderen. Det skyldes ofte en kombination af slap hud på det øvre øjenlåg og en nedsynkning af øjenbrynene, og det kan rettes ved hjælp af et forholdsvis lille indgreb.

Poser under øjnene kan mindskes

Bag øjenlåget sidder et meget fint fedtvæv, og når musklerne omkring øjet bliver mere slappe, poser fedtvævet ud gennem hinderne og viser sig som poser under øjnene. Et enkelt indgreb, der udføres under lokalbedøvelse, fjerner den overskydende hud, strammer musklerne op og fjerner de små fedtbuler, så poserne reduceres.

Hvornår er en øjenlågsoperation aktuel?

Inden man får foretaget en øjenlågsoperation, er det vigtigt at få afklaret, om det er den rette behandling. Ofte viser det sig nemlig, at tunge øjenlåg skyldes et såkaldt hængende eller lavtsiddende øjenbryn, og hvis det er tilfældet, så hjælper en øjenlågsoperation ikke. Samtidig kan dårligt fungerende løftemuskler i øjenlåget også spille ind. 

I forbindelse med en ønsket operation bør man derfor søge konsultation hos en professionel plastikkirurg med erfaring indenfor området. Det er nemlig vigtigt, at det er den korrekte kirurgiske behandling, der bliver foretaget.

Efter en øjenlågsoperation

At få fjernet eller korrigeret huden og musklerne omkring øjenlågene er et forholdsvis lille indgreb, der foretages under lokalbedøvelse. Det betyder også, at patienten kan tage hjem umiddelbart efter operationen er afsluttet. Her er det vigtigt at holde sig i ro og sove med hovedet en smule hævet.

Når bedøvelsen har lagt sig, kan det stramme en smule omkring øjnene, og derfor kan det være nødvendigt med smertestillende håndkøbsmedicin. Desuden får patienten som regel et par “kølebriller” med hjem, der skal hjælpe med at mindske misfarvning og hævelse i området. Der vil gå ca. 2 uger, inden misfarvningen og hævelsen har lagt sig fuldstændigt, men det er muligt at vende tilbage til arbejde allerede få dage efter indgrebet.

Sidst men ikke mindst må man ikke bruge make-up før alle synlige sårskorper er forsvundet, hvilket tager ca. 2 uger.

Vil du vide mere om øjenlågsoperationer, så kan du med fordel tage et kig på https://www.aleris-hamlet-plastikkirurgi.dk/fjernelse-af-slap-og-los-hud/

 

Kiropraktor – hvad, hvordan og hvornår?

by
Kiropraktor - hvad, hvordan og hvornår?

Mange danskere har svært ved at vurdere forskellen på en fysioterapeut og en kiropraktor, og de færreste kan finde ud af, hvem de skal henvende sig hos, hvis de eksempelvis har ondt i ryggen.

Den primære opfattelse er, at en fysioterapeut masserer, mens en kiropraktor “knækker” leddene. Så enkelt er det ikke, og i denne artikel vil vi grave lidt dybere ned i kiropraktorens funktion, og forsøge at definere hvad kiropraktoren laver, hvordan kiropraktoren arbejder og hvornår det er aktuelt at henvende sig hos en kiropraktor. Som hjælp til at udrede spørgsmålene har vi kiropraktor-frederiksberg.dk med på sidelinjen.

Hvad laver en kiropraktor?

Kort fortalt er en kiropraktor en autoriseret sundhedsperson, der undersøger, diagnosticerer, forebygger og behandler smerter og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet hos både børn og voksne.

Undersøgelsen og diagnosticeringen tager både udgangspunkt i patientens tidligere sygehistorie samt en grundig undersøgelse af det område, der giver gener. Ofte vil patienten desuden opleve, at almene undersøgelser som blodtryksmåling og lignende også finder sted.

Forebyggelse og behandling sker direkte hos kiropraktoren, men patienten vil som regel også få en række øvelser, der skal udføres hjemmefra i et givent interval. I denne kategori er der flere forskellige ting, der tages fat i, fx: information og rådgivning, manuel behandling, kiropraktisk manipulationsbehandling, bløddelsbehandling, øvelser, genoptræning og forebyggelse.

Hvordan arbejder kiropraktoren

Hos en kiropraktor bliver der altid taget udgangspunkt i det enkelte menneske, da sygehistorier og smertetilstande er forskellige fra person til person, og det er vigtigt at målrette behandlingen mod den specifikke situation.

Information og rådgivning er en væsentlig del af behandlingen. Her fortæller patienten om sine egne oplevelser med smerterne og håndteringen af dem, så kiropraktoren kan spore sig ind på eventuelle udløsende faktorer og rådgive i henhold til dem.

Manuel behandling dækker over en bred vifte af teknikker, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller “låste” led, der kan være i ryg, arme eller ben.

Kiropraktisk manipulationsbehandling er kendetegnende for kiropraktoren. Her kommer det såkaldte “knæk” ind i billedet, hvilket vil sige, at kiropraktoren nænsomt retter på funktionen i et led.

Bløddelsbehandling er en teknik, der bruges i forbindelse med muskler, sener, ledbånd m.m.

Øvelser, træning og forebyggelse er yderligere en vigtig del af et behandlingsforløb, og her er det patientens egen indsats, der er afgørende for resultatet. Afhængig af det specifikke problem kan denne del omfatte både stabilitets-, styrke-, smidigheds- og koordinationstræning, og det foregår som regel derhjemme eller i klinikkens træningsfaciliteter, hvis det er muligt.

Hvornår skal du gå til kiropraktor?

Den hyppigste årsag til behandling hos kiropraktor er smerter i rygsøjlen (særligt nakke og lænd) eller smerter fra rygsøjlen, der stråler ud til ben og arme. Det kan også være hovedpine eller lokale smerter i arme og ben.

Det er ikke nødvendigt at få en henvisning fra lægen, inden man kontakter en kiropraktor, da kiropraktoren er uddannet og forpligtet til at undersøge og diagnosticere skaden uden samarbejde med lægen. Skulle der være komplikationer eller gener, som kiropraktoren ikke mener hører ind under hans eller hendes speciale, så vil patienten typisk blive henvist til egen læge.